Racen Bichon Havanais

Racen Bichon Havanais er et super skønt lille væsen med en stor en personlighed indeni.
Havaneseren er en meget nærværende, nysgerrig og usædvanlig intelligent lille hund som er let at opdrage. Lynhurtigt er den med på alle de tricks du har lyst til at lære den. Havaneseren er tidligere blevet brugt som cirkushund og elsker at lege og lave små trick.
 
Havaneseren er også super hurtig og dygtig til både Agility og Rally O, de elsker at træne og synes det er rigtig sjovt.

Med sin uimodståelige charme og åbne sind rammer den alle folk lige i hjertet og bliver hurtigt midtpunkt i enhver familie.

En skøn lille hund, som med dens karakter og kondition altid er klar til at deltage i enhver leg. Havaneseren er en super kærlig lille kammarat og er usædvanlig morsom, derfor er den klart at anbefale til familier med børn.

Racen Bichon Havanais kræver ikke meget motion, men vil gerne gå lange ture, så motionen kan sagtens variere for hver dag. Havaneseren er en super svømmer og ved ikke noget bedre end en svømmetur.

Bichon Havanais er en lille alarmhund, ingen gæst bliver modtaget uhørt, det er dog hurtigt overstået, hvorefter den lille hund lægger sig stille hen. Havaneseren er meget knyttet til sin familie og bliver rigtig glad når den kan deltage i de daglige gøremål.


Racen Bichon Havanais stammer fra det vestlige Middelhavsområde og er udviklet i de spanske og italienske kystegne. Disse hunde blev på et tidligt tidspunkt bragt til Cuba af italienske søkaptajner på langfart. Forholdene i Cuba har medført, at racens gamle blodlinier er totalt forsvundet fra Cuba, kun nogle efterkommere har overlevet i USA efter at være smuglet bort fra øen. Derefter er racen igen blevet bygget op og kommet til Europa. I de sidste år er racen Bichon Havanais her i landet blevet meget populær og er den 4. mest populære hund i Danmark.

 
 

Frihedshåbs Ricky - Simba

My Havanese - Frihedshåbs Ricky
Her holder Simba et lille velfortjent hvil efter en lang tur langs stranden.
Kennel My Havanese - Dragevej 17 - 4040 jyllinge - Tlf. +45 61 79 16 87